Ciszak Dalmas udforsker det nyeste inden for overfladematerialer

Vi indgik et samarbejde med designerne Ciszak Dalmas for at undersøge, hvordan vores nye ColorCore® Compact-serie kunne anvendes. Designduoen, som består af Alberto Gobbino Ciszak og Andrea Caruso Dalmas, fik til opgave at undersøge, hvordan de kunne bruge materialer på forskellige måder, og her er, hvad de har at sige om projektet …

Formica Group x Ciszak Dalmas Art Installation VIDEO STILL 920x600

Hvornår etablerede I jeres studio?

Alberto og jeg etablerede vores studio i 2009. I et fremmed land – uden nogen som helst erfaring – verden stadig var i økonomisk krise. Det var den dårligste forretningsidé, man overhovedet kunne få på det tidspunkt. Først begyndte vi som industri- og produktdesignere. Men i løbet af de seneste 10 år er vi blevet designere, som er åbne over for enhver retning og arbejder på en række projekter.

Hvad er jeres baggrund, og hvordan endte I inden for produktfremstilling og design?

Før etableringen af vores eget studio arbejdede Alberto og jeg som praktikanter henholdsvis i Paris, Milano og Tornio hos Inga Sempé, Artemide og Pininfarina studios. Der deltog vi i udviklingen af nye industriprodukter som fx lamper, stole, telefoner og kufferter. Disse produkter er stadig i produktion, og det mest solgte er et spabad lavet i sten og træ, som vi designede til en jacuzzi! Nysgerrighed var en nyttig egenskab, når vi stod over for nye udfordringer: vores portefølje spænder fra design af Muro.exe kondisko til design af en rullekuffert for Loewe.

Formica Group x Ciszak Dalmas Art Installation ARTISTS AND DESIGNERS 920x600

Kan I fortælle lidt om jeres firma, og hvad det er, I kan tilbyde?

Arkitektur + produkt: vores design går hele vejen i bredeste forstand. Vi designer mærkevarer, produkter og rum, og der løber en rød tråd fra konceptudvikling til det færdige resultat. I de senere år har vi specialiseret os inden for detaildesign ved at lave design for flere kendte brands som Malababa, Max&Co og Zara.

Hvordan fik I idéen til at lave et design, hvor I har anvendt vores nyeste produktionsinnovation ColorCore® Compact?

Selv om industrimaterialer nogle gange kan virke meget kolde, så mener vi, at ethvert af dem har deres egen ”unikke sjæl”. Det er designerens job at finde nye måder at ”føle” hvert materiale på, og at foreslå nye anvendelsesmuligheder og overfladebehandlinger der får dem til at virke varmere. Det er derfor, vi har brugt ColorCore Compact i en hel anden kontekst, uden overhovedet at være praktiske, og ved at eksperimentere med forskellige fræseprocesser og kombinere forskellige dekorer til et unikt kunstværk. Det endelige resultat ligner mere et kunstværk end et industridesign. Præcis ligesom et 3D-maleri, der hænger på en væg, og som du kan kigge på, og som inviterer dig til at udforske dets materialer. Ved siden af dette kunstværk står der en række bænke, ligesom på et museum, hvor folk kan sidde komfortabelt i et stykke tid.

Dette kunstværk er inspireret af eksperimentet med former, farver og materialer og minder os om Gunta Stölzls tekstildesign. Hendes håndstrikkede kunstværker var et eksempel på en revolutionær bevægelse og den betydning, som design var begyndt at få i den periode.

Formica Group x Ciszak Dalmas Art Installation DESIGN 920x600

Gunta, tidligere professor på Bauhaus-skolen i Tyskland, der for nylig fejrede sit 100 års jubilæum, arbejdede med tekstildesign på en interessant og eksperimenterende måde. Gunta var kendt for at skabe store forandringer inden for væveudvikling på skolen, og hun har transformeret individuelt kunstværk til moderne industridesign.

Materialer, som er anvendt i Guntas arbejde er skrøbelige og foranderlige, så vi har fundet det interessant at arbejde med materialer og undersøge de muligheder og teknikker, som de tilbyder. Vi har anvendt dem på en helt anden måde ved at bruge et resistent og hårdt materiale som Formica Laminat og ved at eksperimentere med dets farver, teksturer og formmuligheder.

Hvad kan I godt lide ved at arbejde med ColorCore Compact?

Det, vi især godt kan lide ved ColorCore Compact, er, at det ikke foregiver at være noget, det ikke er. Det er et ærligt materiale, som beholder sin integritet i hver skære- og fræseproces. På en måde er det et tillidsvækkende materiale, lidt introvert til at begynde med, men rigtig godt i slutprocessen.

Er der andre typer af projekter, hvor I ville overveje at bruge ColorCore Compact?

Vi vil meget gerne bygge et eksperimenterende rum, hvor tiden står stille, og en person kan mærke virkeligheden på en helt anden måde. En slags krydsning mellem lys og mørke, som kan hjælpe folk til at se, at ting ikke altid er, som de ser ud til at være. For at kunne finde ud af hvad tingene i virkeligheden er, så er man nødt til at være nysgerrige hele vejen igennem.

ColorCore Compact

Et alsidigt, praktisk og smukt overflademateriale. Det er selvbærende og kombinerer trendy overfladedesign med en strukturel, farvetilpasset kerne, der giver en homogen farve hele vejen igennem. Bestil dine gratis prøver online.

Ciszak Dalmas besøg hjemmeside

Du anvender en ikke-understøttende browser og visse funktioner virker måske ikke ordentligt. Opgrader til en moderne browser, som Chrome, Edge, Firefox eller Safari.