Midroc valgte VIVIX® facadeplader til et højhusprojekt i Malmø

Entreprenøren Midroc valgte VIVIX® udvendige facadeplader til at beklæde ydersiden af beboelsesejendommen Bohus, i Malmø, Sverige. I alt blev næsten 3000 kvadratmeter letvægt og stødsikkert facademateriale monteret på bygningen.

1 Bohus 920x600

Det kommunale boligselskab MKB har netop, i samarbejde med Midroc Project Management, færdigbygget et højhus med 54 lejligheder i Malmøs centrum. Højhuset har 15 etager og er bygget i gården af en eksisterende ejendom, på linje med kommunens ambitioner om at opføre tæt bebyggelse som svar på befolkningstilvæksten i byen.

Det er ikke første gang, at Midroc har brugt VIVIX® facadeplader. For dem var materialets egenskaber og muligheden for specialfremstilling afgørende faktorer for deres valg af beklædningsmateriale. Til dette projekt bestilte Midroc plader med de nøjagtige dimensioner, men pladerne kan også meget nemt tilskæres til de ønskede dimensioner på arbejdspladsen.

“Formica Group leverede præcisionstilpassede plader, hvilket gjorde en enorm forskel for os på arbejdspladsen. Pladerne blev leveret på en palle, nøjagtig som vi ønskede det. Det betød, at montagen var nem – vi vidste nøjagtig, hvilken palle hver eneste plade var på,” udtaler Mikael Carlsson, Production Manager hos Midroc Project Management.

2 Bohus  920x600

I alt blev der brugt næsten 3000 kvadratmeter VIVIX® facadeplader. Da det er en 15-etagers bygning, var det vigtigt at bruge et letvægt materiale, således at pladerne kunne monteres nemt og sikkert.

“Vi brugte VIVIX® plader i 6 mm tykkelse til Bohus. Pladerne har en lav vægt pr. kvadratmeter, og det betyder, at det er let at håndtere dem,” siger Mikael Carlsson.

VIVIX® plader tilbydes i et imponerende udvalg af farver og mønstre, der er afstemt efter moderne arkitektur og design – fra sofistikerede neutrale eller iøjnefaldende farveaccenter, til naturinspirerede abstrakte - eller flotte træåremønstre. Arkitekterne havde en bred palet af valgmuligheder, både med hensyn til farver og mønstre. De valgte til sidst farven Redwood til dette projekt og Mikael Carlsson er uhyre tilfreds med bygningens udseende.

3 Bohus 920x600

“Det er et utroligt fint resultat - Bohus 5 skiller sig virkelig ud både i farve og form. Vi har fået en masse positive kommentarer om bygningen”.

VIVIX® facadeplader bærer mærkningen Carbon Trust's Carbon Reduction Label og reflekterer således Formica Group’s forpligtelse til bæredygtige principper og praksisser. VIVIX facadeplade fremstilles i Europa i overensstemmelse med ISO 9001 standard og har en minimal indvirkning på miljøet, som konstateret af Formica Group’s Livscyklusvurdering (LCA). Alle Formica Group's europæiske produktionssteder og distributionscentre har opnået den internationalt anerkendte Forest Stewardship Council (FSC) Chain of Custody (COC) certificering fra det førende akkrediteringsorgan BM TRADA. Certificeringen garanterer, at materialer brugt i fremstillingen af Formica high pressure laminate (HPL) og træbaserede pladematerialer kommer fra veldrevne, bæredygtige skovbrug.

Du anvender en ikke-understøttende browser og visse funktioner virker måske ikke ordentligt. Opgrader til en moderne browser, som Chrome, Edge, Firefox eller Safari.