Formica Group bekendtgør hermed vinderne af Formica® Formations

Formica Group bekendtgør hermed vinderne af Formica® Formations

Designstuderende genopfinder konceptet “lys” ved hjælp af Formica® laminate.

Formica Group har bekendtgjort vinderne af Formica® Formations – en konkurrence, der opfordrer europæiske designstuderende til at udforske og genopfinde konceptet ”lys” ved hjælp af Formica® laminate.

Tre lysdesign blev kåret som vindere ud af konkurrencens 40 kvalitetsindslag fra 146 studerende på tværs af syv universiteter i Frankrig, Spanien og Storbritannien. Light Nest tog førstepladsen, fulgt henholdsvis af WAK og Lilies.

Alle de afleverede forslag blev bedømt af en komité, der bestod af: den amerikanske designer, kunstdirektør og Pentagram partner Abbott Miller, den svenske arkitekt, designer og stifter af Claesson Koivisto Rune, Eero Koivisto, samt to Formica Group designere Renee Hytry Derrington, Group VP Design og Eva Hoernisch, Design Manager Europe.

Vinder: Light Nest

De studerende bag Light Nest har skabt et lysmodul, hvis funktionalitet har til formål at forvandle gennemgangslokaler, venteværelser og travle, støjende områder, hvor der ofte er en trykkende atmosfære, til et hyggeligt og behageligt sted. Hver enkelt modul kan, alt efter brugerens behov, anbringes på metalstrukturen, hvor som helst der er brug for lys.

Light Nest i ColorCore® af Nathan Parou, Alenka Petrovic, Margaux Jammes, Lucie Julien Faimali og Rocío Rodríguez Balaguer (ENSAAMA)

“Enkelhed parret med multifunktionalitet. Et enestående lyskoncept, der tilbyder visuel og akustisk beskyttelse og hjælper mennesker med at undslippe den moderne verdens støj.   Lysmodulen kan fungere som en privat skærm, en beskyttende hætte, en rumdeler, en pladsskaber, et akustisk element, en lyskilde, et kunstværk” – Eva Hoernisch.

“Light Nest sammensmelter de rumdefinerende egenskaber af en arkitektonisk skærm med illuminationen og varmen fra omgivende lyselementer. Med en skulpturel integritet, der minder om nogle af Pierre Chareau’s lyskreationer, lykkes det kunstværket at bringe Formica i dialog med møbler, lys og rum” – Abbott Miller.

“Den utroligt smukt formede Light Nest er et praktisk hængemodul, der fremviser moderne lyskilder. Tre forskellige triangulære elementer gør det muligt at arrangere rumlige klynger i praktisk talt uendelige variationer, som ikke blot giver lys, men også lydisolering. Værket er perfekt til at skabe rum til at arbejde i og rum til afslapning, samtidig med at det fungerer som en visuel rumdeler” – Eero Koivisto.

“Det er designet til ikke blot at forskønne, men også til at skabe et dynamisk rum, og det er lykkedes ved hjælp af en stor skulpturel klynge af Formica brand laminat. Modulet er godt udtænkt og den redeagtige kvalitet af dette dramatiske stykke, producerer en overraskende intimitet for folk, der vil finde et sted, hvor de kan læse og reflektere” – Renee Hytry Derrington.

 2. plads: WAK

WAK er inspireret af udtrykket ‘wake up’ og designet til at give brugeren intime rum og hyggelige miljøer ved hjælp af belysning. Designet har til formål at sidestille det traditionelle med det moderne og således underbygge Formica® laminatets identitet som et produkt, der er en del af vores daglige liv, men ikke begrænset til produktets oprindelige association til 60ernes køkkener. WAK er et produkt, der kan tilpasses til ethvert rum i huset.   

WAK fremviser det nye Formica® Collection Colors sortiment af Sebastien Baert, Lina Chi, Guillaume Gibergues, Laura Lion og Marion Rouge-Raoult (ENSAAMA)

“Farvepaletten minder om Formicas ikoniske fortid og giver et skønt ‘retro’ præg. Ideen om at bruge et ‘negativt rum’ i form af en lampeskærm er lige så enkel som den er smart. Det er et rigtigt sjovt stykke, perfekt til at give et kulørt indslag i ethvert hjem” – Eva Hoernisch.

“WAK udviser en ekstraordinær klarhed og humor. Det bruger Formica laminatet på en måde, der er totalt i overensstemmelse med materialets historie, men på en mere fundamental måde bekræfter det Formicas nære forhold til papir. Bogformen understreger Formicas “ark” æstetik og fejrer materialets evne til at finere, men den gør det på en sådan måde, at forholdet mellem overfladen af bogen og overfladen af bordet, som den står på, forvirres. Hovedattraktionen af dette stilleben er et vidunderligt ordspil om lys, skygge og silhouet” – Abbott Miller. 

“Et skønt, spøgefuldt og smart bordlys, der fremviser materialet i det fordelagtigste lys. Det kunne straks industrialiseres” – Eero Koivisto.

“En vittig løsning, der leger med et negativt og positivt rum. Bordlampen WAK kunne sagtens med det samme kommercialiseres på markedet for boligudstyr” – Renee Hytry Derrington.

3. plads: Liljer

En kunstnerisk fortolkning, der genopfinder konceptet “lys” gennem skulpturelle dimensioner. Liljernes gingko blade og vegetative vibrationer repræsenterer en tibagevenden til naturen. De giver et stemningsfyldt lys, der invaderer mørke kroge og tomme pladser og skaber en afslappet atmosfære. Hvert blad består af en stilk med en patella på bagsiden. Modulerne kaster lyset tilbage på hinanden, på væggen, gulvet og loftet, alt efter den vinkel de er anbragt i.

 

Lilies fremviser DecoMetal® af Abigail Barbelet, Pierre Blandeau, Capucine Lemardelay og Auriane Lespagnol (ENSAAMA)

“En sart struktur, der ser ud til at vokse og sno sig. Brugen af reflekterende metal til at forøge ‘sankningen af lys’ er en smart idé. Man får det indtryk, at lysvirkningen er meget dynamisk, alt efter synsvinklen, når man går forbi. Lilies er en lyskilde, der har en sofistikeret illuminerende virkning, samtidig med at det er et skupturelt kunstværk, der tilføjer et funklende skær til et rum” – Eva Hoernisch.

“Ved hjælp af et sofistikeret geometrisk formsprog, der fremmaner grene og bladlignende former, genererer Lillies en overraskende organisk virkning fra en omhyggeligt udnyttet række facetter og vinkler.” – Abbott Miller.

“Et enkelt, dekorativt og spøgefuldt lys, der er velegnet til fremstilling. De tre forskellige elementer med indbyggede LED lysbånd skaber skulpturelle skyer, som kan varieres på en meget naturlig og vækstlignende måde.” – Eero Koivisto.

“Dette object d'art er designet af en person med en kunstners sjæl. Lilies er af museumskvalitet. Jeg kan se Formica DecoMetal overfladerne flimre i vinden som de blade og grene, der inspirerede kunstværket.” – Renee Hytry Derrington.

 

Få mere at vide om

Besøg vores nyhedssektion

Læs vores seneste pressemeddelelser, og kontakte vores pressekontor.

Gå til Nyheder